Vi har idag talt med Helena (hende, der er ansvarlig for ACs danske arrangement her i Columbia). Hun oplyste os, at det, vi troede var det første integrations-interview ud af to, faktisk var det endelige interview, og at hun havde fået besked om, at Kevin allerede på det tidspunkt, så ud til at være faldet godt til. Det vidste vi jo godt, men det er rart at få columbianernes syn på sagen også.
Det vi venter på nu, er at godkendelsessagen, i byen hvorfra Kevin stammer, går igennem. Det tager normalt 10 dage, regnet fra den dag, hvor sagen blev sat i gang, hvilket var i fredags, hvor vores advokat, var i Cerete og aflevere dokumenterne til den lokale domstol.
Helena har aftalt et møde med advokaten imorgen, for at finde ud af hvor lang tid, de regner med at der skal gå. Vi burde altså vide mere i løbet af tirsdagen.
Når godkendelsen er på plads (det er formalier, så der skulle ikke være noget at frygte) kan vi gå igang med at få lavet et pas til Kevin. Vi ved ikke hvor lang tid denneprocess tager, men vi ved, at vi vil få det gjort i Bogatá, da det efter sigende går hurtigst der.
Vi skal under alle omstændigheder tilbage til Bogatá. Det glæder vi os til, da vi er ved at have svært ved at beskæftige Kevin her i Montería. Selvom de daglige ture i parken er gode, skal vi også opholde os på hotellet (vi må ikke være ude efter kl 18) og især aftensmaden i restaurenten trækker tænder ud (men så længe vi betaler så meget som vi gør pr overnatning, må de leve med vores lege og rod i den ellers så fine restaurent :-).
Returdatoen til Bogatá afhænger således af, hvad meldingen er i morgen (tirsdag). Hvis det forventes at godkendelsesprocessen går hen over weekenden, tager vi højst sandsynligt til Bogatá allerede onsdag eller torsdag, ellers bliver vi i Montería og omegn til den er overstået. En af os skal til Cerete for at afslutte godkendelsesprocessen, så hvis vi tager til Bogatá inden den er slut, tager farmand tilbage til Cerete (som ligger ved Montería) når den tid kommer.
Vi giver besked så snart vi ved mere...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej i 3. Det lyder bare så godt, alt går som det skal og i kan ånde lette op, for nu er det kun parpir arbejdet som mangler. Det kan selvfølgelig også være en tung omgang. Men i ved at Kevin er og bliver jeres. Vi glæder os bare til i kommer hjem så i kan få en normal hverdag, i jeres egne omgivelser. Hvis i kommer hjem imens vi er i Frankrig, må i lige sende nogen ned efter barnevognen. Knus og kram Claus, Connie & Co.
SvarSletDejligt at høre sidste nyt....og at det indeholder lutter gode nyheder og kys og en familie som trives - ja det er mere end rigeligt til at skabe gåsehud og kondens i øjenkrogen.....
SvarSletGlæder os så meget til at få jer hjem.
Knus Mette
Kære Kevin, Mama og Papa.
SvarSletDet er et helt forunderligt eventyr, som I har tilladt os at deltage i, tak for det. Det må være rigtig dejligt for jer at opleve den kultur og det land, som jeres skønne søn har haft sin spæde start i og at I har billeder at vise ham, om jeres første tid sammen. Vi får også en helt anden måde at forholde os til den proces, som I er igennem sammen og når I kommer hjem er han ikke fremmed for os, selvom vi er det for ham.
Her i DK er der jo ikke sket forandringer siden I tog afsted, men jeg kan fortælle at mormor Lene fik sig en god overraskelsesfødselsdag og I var selvfølgelig et af de store samtaleemner.
Tak for jeres indlæg, vi følger troligt med.
Knus familien på Bakkevænget.
Ja, der er mange ting I skal forholde jer til, men heldigvis sker der jo udvikling i tingene omend det sikkert kun kan gå for langsomt efter jeres mening. Kommer lige til at tænke på, at det idag tirsdag er en uge siden I første gang mødte jeres lille søn - sikke meget, der er sket i løbet af bare én uge. Kærlig hilsen farmor/mor K.
SvarSlet