Imorges, under morgenmaden, blev vi ringet op af Rami, som fortalte at vi alle skulle med til Cerete og videre til Cotorra, idet Ditte skulle skrive under på papirerne i Cerete og Kevins fingeraftryk skulle bruges i Cotorra.
Vi fik pakket bilen, og skiftet drengen, som fyldte bleen til lidt over bristepunktet 3 min inden afgang (typisk - men så var den del da overstået). Efter 30 min ankom vi til Cerete, hvor Ditte fik underskrevet sagen så vi kunne få udleveret de nødvendige kopier, men ligesom vi skulle til at afsted, opdagede advokaten, at dommeren i Cerete manglede at udfylde nogle formularer. Dommeren var ikke i bygningen, så vi aftalte at komme tilbage senere, når vi havde været i Cotorra.
Turen gik derfor videre til Cotorra. 30 min på "almindelig" columbiansk hovedvej (der er flere huller i columbias veje end i ost fra Schweitz) og en mindre strækning på grusvej. I Cotorra kørte vi lidt rundt for at finde den lokale domsbygning. Efter et par venlige anvisninger fandt vi den.
I søndags afholdtes der et valg i Columbia. I de større byer er de færdige med at tælle stemmerne op, men det er de ikke i Corotta. Derfor var domsbygningen lukket. "Ingen service mandag og tirsdag pga. stemmoptælling". Pokkers. Kevin havde ikke just vist sig fra sin tålmodige side i bilen, og derfor var situationen da også endnu mere træls. Havde det bare været farmand, der alene havde været afsted, havde det lukkede domshus blot betydet en ekstra dag på hotellet, men siden vi alle var med i bilen, har det været en rigtig "æv-formiddag".
Tilbage på hotellet sover Kevin i sin egen seng (vi har fået en weekendseng på værelset), og idag villle han hellere direkte i sengen end synges i søvn. Det var let. Far og mor venter på room service, og på at det håndvaskede tøj skal tørre på altanen.
Vi satser på at skulle samme tur igennem imorgen formiddag - forhåbentlig har de forskellige jurister fået styr på sagerne, så vi kan komme videre i programmet. Vi er SÅ tæt på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære alle tre.
SvarSletDet lyder sørme hæs-blæsende, I får da set og oplevet noget, en skam der ingen kjoler var på et eneste æsel, men godt at I har fået købt en termokande, vi var lige et øjeblik ved at tro, at et sådant fuldstændig uundværligt inventar i et dansk hjem ikke kunne skaffes i Columbia. Fantastisk at I også har været i Kevins fødeby, og hold kæft han er en lille sej gut, at opleve så meget og tage det så fint, men mon ikke det er fordi et par rigtig gode og kærlige forældre leder ham godt på vej. Ja vi kan ikke vente til den tid kommer, hvor vi kan se lidt mere til ham efter "indkøringen" i hans hjem i det danske. Vi håber, at I kommer godt videre i proceduren.
Knus og kærligste hilsner
familien på Bakkevænget.
Ja, nu gælder det om at slå koldt vand i blodet og bevare tålmodigheden overfor de offentlige myndigheder (som jo også er en slags mennesker). Det er selvfølgelig lidt frustrerende for jer med al det papirnusseri - eller nærmere, mangel på samme!(Pas lige på kropssproget, skrankepaver findes alle vegne - selv på et lille dommerkontor i en lille landsby.)
SvarSletNyd nu alligevel jeres columbianske eventyr i fulde drag og tag hver dag som den kommer. Jo mere I oplever i - og af - Columbia, jo mere har I at fortælle Kevin engang. Det bliver en historie, han vil elske at få fortalt gang på gang mange år fremover.
Det er en stor lettelse at høre, at termokanden er i hus, så er det problem da skaffet af vejen :-)
Håber at dagen i morgen bliver den dag, hvor der kommer orden i sagerne og eventyret kan få en ny drejning. Glæder mig allerede til næste kapitel.
De kærligste hilsner fra mor/svigermor/farmor i det efterhånden lidt kolde nord.
Tak for jeres støttende ord - det hjælper os meget, at få vendt tingene på hovedet, og betragte situationen positivt.
SvarSletImens vi skriver dette, sidder vi i Bogotá og er således på den anden side af bereaukratiet, skrankepaverne og ikke mindst varmegraderne...læs mere på bloggen.