Kevin sover

...denne gang i sin mors arme. Det er middag i Montería og vi har lige fået et andet værelse, som er til at betale sig fra - en hektisk flytning, der naturligvis ramlede sammen med at Kevin skulle fodres af. Vi vil forsøge at give ham flaske inden han skal sove - det ser ud til, at det er noget han er vant til, selvom vi fik det modsatte at vide igår. Hotellet er flinke til at komme med div. fornødenheder i denne forbindelse, men sådan noget går jo aldrig hurtigt nok.

Aftenen og natten har været fyldt med meget blandede følelser. Det er svært for Kevin at finde ro, og det er udelukkende pga sin mors tålmodighed of udholdenhed, at vi fik sovet i løbet af natten - dvs - Kevin sov - vi så på :-) Da han endelig sov, var det i 10 timer.

Kevin finder sin umiddelbare trøst hos sin far, og den vil han have meget af. Han er meget interesseret i at observere ting der sker, så det meste af tiden står vi på hotellets altan, og kigger ud over Monterías vilde liv. Derudover bruger vi alt den overskud vi kan fremmane, på at få Kevin til at kunne finde ro hos sin mor - og som skrevet går det den rigtige vej.

Tusind tak for de mange kommentarer - det betyder rigtig meget for os at høre fra jer. Mht skype og billeder må vi lige se de næste par dage an, da vores famlende skridt i forældrerollens mørke, tæger utroligt meget på vores energi.