To ud af tre

Idag, onsdag d. 7. oktober 2009, har været en begivenhedsrig dag her i Bogotá.

Siden mandag har vi afventet at posten skulle dukke op på Helenas kontor, medbringende tredie, og forhåbentlig sidste, variant af Kevins fødselsattest.

Da vi ved ni-tiden, havde gjort vores morgenmad færdig aftalte vi, at ville ringe til Helenas kontor, for at høre om vi kunne bruge formiddagen på en tur, eller om de regnede med at skulle bruge os til noget - sådan for at minde dem om, at vi stadig var til stede. Meldingen var, at de netop havde talt med advokaten i Montería, som havde informeret dem om, at hun tirsdag eftermiddag havde sendt den nye attest med specialpost. Vi var tidligere blevet informeret om, at advokaten havde sendt attesten med alm. post mandag eftermiddag.

Forundringen blev hurtig vendt til glæde, da Carolina, Helenas assisten, tilføjede, at specialposten ville komme ind i løbet af dagen, og at vi derfor kunne tage til det columbianske udenrigsministerie (der hvor vi gik forgæves i mandags) i løbet af dagen og få lavet det columbianske pas.

Det columbianske pas er nøglen til at få lavet de to øvrige dokumenter, der er afgørende for vores hjemrejse (ud over flybilletterne, naturligvis).

Klokken tolv ringede hun tilbage med den endnu mere glædelige besled, at nu var posten kommet, og attesten så rigtig ud - sådan - alle gode gange tre...Derudover havde hun aftalt tid ved det danske konsulat i Bogotá om, at vi, torsdag kl. elleve, kunne få lavet det danske pas til Kevin - wauv!

Lidt efter hentede hun os ved hoteller, og turen gik imod ministreriet for eksterne anliggender.

En gåtur på 5 minutter senere stod vi i samme kø som i mandags, men denne gang med en verficeret attest, og tankerne imod en flyvetur imod Paris.

Det tog en halv times tid at få fremstillet det columbianske pas. Nu stod den på at få lavet det danske pas, samt et dokument fra ICBF, som formelt afslutter sagen i Columbia.

Vi antager at det ved tidligere sager (og det er knag'me mange) har været normalt at lave dokumenterne i den rækkefølge (dansk pas først og så ICBF dokumentet), for da vi foreslog, at besøge ICBF *inden* det danske konsulat, tog det lige et par minutter før Carolina havde forstået meningen med denne form for galskab.

Carolina var dog med på ideen, trak i et par tråde og fik arrangeret tid onsdag eftermiddag.

Farmand tog afsted, og klokken halvfem, var han tilbage på hotellet med dokumentet, der, med hilsner fra det officielle Columbia, runder vores adoptionssag af!!!

Vi har netop bestilt hjemrejse torsdag d. 8. oktober 2009, så vi håber meget på, at alt går godt ved det danske konsulat, og at der er plads på flyene med denne afrejse dato.