Nogle dage er bedre end andre dage. Det er så sandt som det i '93 blev sunget af U2s forsanger.
Idag har været en af de "andre" dage, hvor der ikke har været langt imellem tårene fra vores lille dreng. Det kan være den mindste forandring i omgivelserne, et fald over noget legetøj eller noget helt tredie, der er udslagsgivende. Fælles for det hele er, at Kevin har vist en utilpashed i løbet af dagen, som har krævet trøst hos mor og far.
Det er vist sådan noget, som ikke kan forklares, og vi gør da også vores bedste for at få ham igennem de ulykkelige stunder, uden at søge en forklaring. Det ville dog være lettere hvis vi vidste hvorfor drengen græder.
Lige nu begrunder vi det bare med, at han er ved at få sin ottende tand. Om fjorten dage kan det være at grunden er den niende tand, og senere den tiende, ellevte og tovlte. Hurra for perceptionens mange muligheder...
fredag den 2. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tror pokker, at drengen er lidt urolig. I løbet af godt 14 dage har han fået en mor og en far, været ved det stor hav og rørt ved ækelt sand, kørt i varme biler og fløjet sin første flyvetur - det kan selv for en sej lille gut blive for meget - jeg ville også tage mig en off-day!
SvarSletHåber I selv er ved godt mod, I har jo også være ude på en følelsesmæssig rutchetur de samme mange dage, det kan jo godt tære lidt på kræfterne..
Hav det rigtig godt alle 3 - knus fra farmor.
Det har du helt ret i!
SvarSletVi er stadigvæk ved super-godt mod, og har verdens bedste dreng, som klarer alle skiftende rigtig godt.
Hej i 3. så har jeg fået læst jeres eventyr. efter nogle dage uden internet, så der var meget at læse. Hold da op man taber helt pusten selv om man sidder helt stille. Det har godt nok været nogle hårde dage i har haft. Men nu går det den rigtige vej. Glæder os til snart at få en dato for jeres hjemkomst. Knus og kram samt mangle tanker fra Claus & Connie
SvarSlet