Vi har efterhånden holdt vejret rigtig længe ang. hvorvidt vores advokat på egen hånd, altså uden vores underskrifter, kunne få en ny fødselsattets i Cotorra. Vi var efterhånden ved at antage en gasblå farve.
Imorges ved 8-tiden, bankede det på døren til vores hotel værelse. Thomas var stået op, imens mor og Kevin stenede i sengen. Ude på gangen stod Helena med et stort smil og overførte lynhurtigt beskeden, at hun netop havde modtaget en ny fødselsattest samt en ny sentencia fra vores advokat i Montería.
Det var alstå lykkedes Ana Maria, som advokaten hedder, ikke alene at få en ny attest fra Cotorra, men tilmed at få godkendt en ny sentencia af dommeren i Cerete. Og alt dette uden vores fysiske tilstedeværelse. Det var en god nyhed at stå op til denne mandag morgen.
Nu kunne vi gå igang med at få lavet det columbianske pas, og derefter det danske pas til Kevin. Han er iøvrigt kommet til at hedde Kevin Jose Bæk Knudsen Knudsen - funky!!
Vi aftale at hendes assistent, Carolina, ville hente os på hotellet kl 9.30 for at tage ud og lave det første pas.
Således blev vi hentet af assistenten og den chauffør, vi kørte med aller første gang vi skulle fra lufthavnen i Bogotá og til hotel Las Palmas. Han er i besidelse af, hvad må være, det eneste barnesæde i Columbia. Kevin sad således trygt alle 800 meter vi kørte for at komme til paskontoret. Mor og far sad noget klemt, så det var godt det ikke var 801 meter.
På gaden udenfor paskontoret var der en kø på 40-50 mennesker. Indenfor var der en gang på 50 meter, propfyldt med columbianere, der alle skulle have lavet et pas. Da vi spurgte Carolina om årsagen til dette, forklarede hun os noget med, at det havde været varmt, og pga. at vejret var slået om, ville alle nu på ferie i udlandet!? Måske forstod vi ikke helt hendes engelsk, eller også forstod hun ikke vores spørgsmål. Underligt var det ihvertfald!
Siden vi havde Kevin med, havde vi fortrinsret i de forskellige køer - tak for det, for vi kunne hurtigt forestille os, at den føromtale mega-kø, ville tage dage at komme igennem.
Vi fik taget et pas foto af drengen, og fik udfyldt ansøgningsskemaet til passet.
At lave et columbiansk pas ser ud til at være en formsag. Det tager ca 30 minutter, og vi har aldrig oplevet en pasfotobeskærer med mere sved på panden end ham, der alene mand, servicerede de mange hundrede pasansøgere. Klip, klip, klip - så havde du otte billedeeksemplarer af dit kønne, men i denne sammenhæng, altid anstrengte og forvredne ansigt.
Da det blev vores tur til at udfylde de formularer, som skulle bruges til at fremstille selve passet (i Bogotá tager de ikke let på tingene...) kom vi så til dagens dårlige nyhed.
På centraladministrationen i Cotorra, som vores advokat havde besøgt torsdag eftermiddag, havde de godt nok fabrikeret en ny fødselsattest med det korrekte navn. Men i kampens hede, havde en-eller-anden glemt at angive Kevins nye nationalitet: Dinamarca.
Ved skranken på paskontoret i Bogotá blev denne bagatel til en absolut show stopper for vores foreværende. På trods af megen debateren frem og tilbage om hvorvidt det gav sig selv at drengen skulle være "Dinamarca" når nu alle oplysninger om forældrene indikerede dansk statsborgerskab eller hvorvidt den gamle attest, hvor nationaliteten var udfyldt korrekt kunne bruges til noget, hjalp det "nada". Forbandede lort, tænkte vi hver især, inde i os selv. Vi huskede sågar at bevare et venligt kropssprog, selvom vi godt vidste at det betød endnu en tur til Cotorra for vores advokat. "Adios, gracias" blev det kort til damen på den anden side af skranken, som faktisk virkede ærgelig på vores vegne. Vi tænker at hendes situation er den samme som vores; dokumenterne skal være korrekte for at udløse det forbandede pas...
Tilbage på hotellet forsatte vores undren over, hvorfor ACs lejesvende (advokater, tolke olign) er så forholdsvist dårligt instrueret i at gennemskue de vigtige detaljer i de forskellige dokumenter. Men som Heidi skriver et sted på denne blog: "This is Columbia".
Med morgenens gode nyhed, kunne vi allerede se os selv i flyet imod Paris, tirsdag aften. Fra nu af, har vi besluttet at tro på det, når vi faktisk er i luften over atlanten.
Vi ved derfor ikke hvornår vi skal forvente at tage hjemover. Det hele afhænger nu af columbias infrastruktur og hvornår posten fra Montería når til Helenas kontor i Bogotá.
Encore
Dette forgik mandag formiddag ved 10-11 tiden. Nu er det aften, og vi har behandlet den pisse irreterende situation. Modet er derfor opadgående, tilstræbende godt, og vi vil nyde de næste dage her i Bogotá.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej i tre så er jeg hjemme i min egen lejlighed, hvor jeg føler med jer det må være enormt stressende med følelsen af at nu kører det på skinne og i er på vej hjem, og så bliver alt væltet pga. en meget vigtig ting der skulle have været iorden inden i fik papirerne, jeg håber snart det lykkes for jer at vende næsen hjem til Danmark, dog er vejret et noget andet end i Colombia :O) vi krydser finger for jer og sender en tanke til jer om at i inden længe er i luften på vej til Kevins nye hjemland. Knus til jer alle tre fra Jesper, Olde og "faster Lone"
SvarSletKære Ditte og Thomas!
SvarSletSå fik man lige et rendevous!! Da vi i sin tid skulle have lavet Frederiks pas, var der også fejl i papirerne! Det stod at vi var danskere, men fra "Estocholmo" som viste sig at betyde Stockholm! Visum er lavet i Stockholm, derfor fejlen. Der er bare så #¤%&#¤£$!! irriterende, når den slags ikke er iorden!! Jeg håber for jer, at det snarest er på plads, så I kan komme hjem med den smukke fyr - og det er altså ikke lige dig jeg tænker på, Thomas ;-))
Kh
Heidi
Hej med jer. Ja op med humøret, vi ved jo at i er positive mennesker og hurtigt får vendt det negative til noget godt, bare tanken om alle de dejlige timer i skal tilbringe i de næste mange år med jordens dejligste dreng. Så er al trængsel og besvær glemt. Vi venter bare med længsel nogle flere dage. Ha det godt og held og lykke i den columbianske papir jungel. knus og kram Connie & Claus m.m.
SvarSlet